Om PC Impact

Hvem er vi?

lan_1PC Impact, forkortet PCI, er en nonprofit-forening der har eksisteret siden 1998. Det var fra starten på ren hyggebasis og der blev holdt LAN arrangementer, når der var stemning for det. Det kulminerede i Ishøjbattlenet, som var ment som et Ishøjsk mini-the-party. Dette skuffede dog fælt med kun 30-40 deltagende ud af et arrangement, som kunne bære 130 deltagere. PCI var nær blevet aflivet dengang i tiden efter APG’s raid på et netparty i Esbjerg, men vi står ved i dag og går op i mindre hyggelige LAN’s fremfor store kommercielle ting. Alle skulle helst kende alle for det optimale lan-møde. Det at give folk bank, man ikke kender kan man lige så godt gøre derhjemme alene på sit internet. Siden 2012 har der fast været et LAN til påske og et i efterårsferien (uge 42). Vi holder også klubaftener for vores medlemmer ca. hver 2. måned.

Hvor afholder vi?

Vi har til huse i Ishøj Idræts & Fritidscenter og råder over en stor del af centeret til afholdelse af vores arrangementer. Det er perfekt for os, da vi har plads til selve arrangementet, overnatningsmuligheder og badefaciliteter. Vi er meget glade for de muligheder det giver.

Fremtid?

Venskabskredsen er efterhånden blevet ældre og det kan mærkes, at der er andre ting end LAN arrangementer, der begynder at trække. Derfor er det en nødvendighed for os at finde yngre publikum og nogle der siden hen kan overtage og ikke mindst videreføre vores forening for hyggelig, sjov og fornuftig samvær af spil og computer-interesserede unge mennesker. Vi har derfor forsøgsvis sænket aldersgrænsen til de kommende LAN’s.